Galleri & Atelier | MOKVIST

Opdateret: Juni 2022

SOMMERUDSTILLING PÅ GALLERI VOGNPORTEN I MARIAGER

Så er der sommerudstilling de næste cirka 8 uger. Jeg er med og viser en hel stribe helt nye værker. 

Galleri Vognporten er en del af Mariager Museum. Museet har til huse i en 300 år gammel købmandsgård i Danmarks vel nok mindste købstad, Mariager.

Museet har gennem de seneste år tilbudt kunstnere, fra ind og udland, at udstille deres værker i de historiske rammer i den gamle købmandsgård i Mariager. 

Ofte som gruppeudstillinger bestående af 6-10 kunstnere, som regel med udstillinger over
et fast emne.

I år er der planlagt tre gruppeudstillinger over emnerne: ”Der er et yndigt Land”, ”Sorrig
og Glæde” og ”Ode til Sjælen”. 

De tre emner er kendte digte af henholdsvis Adam Oehlenschläger, Thomas Kingo og Friedrich Schiller.

Jeg er med i udstillingen Sorrig og Glæde sammen med seks andre danske kunsnere. 

Der er fernisering søndag den 19. juni kl. 14 – og udstillingen vises frem til den 6. august..

Museet har åbent alle dage 12-16 (lukket mandag).

 


 

TV Midtjylland kom forbi og jeg kom på

Et tv-hold fra TV Midtjylland kom forbi, da jeg var ved at sætte op og gøre klar til Kunstmessen Viborg Tinghallen i starten af maj.

Det er blevet til en udsendelse om mig og min kunst, som går i luften i det midtjyske til juni.

Allerede nu er det muligt at se udsendelsen på YouTube eller SE DEN HER!


 

 Jeg flyder på Mississippi

Mississippi 2022 - det er titlen på årets censurerede kunstudstilling på Mississippi Kunst & Kulturhus på Thyholm, hvor jeg igen er repræsenteret

Udstillingen åbner med fernisering på lørdag den 14. maj - og det er med mig blandt udstillerne. Censurkomiteen har antaget to af de i alt fire værker jeg havde indsendt til bedømmelse.

Jeg er superstolt over igen at være med på en af landets virkelig gode udstillinger. Det er nemlig anden gang, at jeg er med på Mississisippi's censurerede udstilling. Første gang var i 2020 - som dog blev spoleret af corona. Men i år kan kunsten sprudle på Thyholm - og jeg glæder mig til at være en del af årets udstilling.

Udstillingen er åben fra søndag den 15. maj til den 12. juni - hver torsdag, fredag, lørdag og søndag mellem klokken . 13.30 til 17.

I år er det 7. gang at kulturhuset Mississippis afholder sin censurerede kunstudstilling - og den er nu anerkendt og søgt af kunstnere landet over. Her kan kunstnere fra hele landet indsende og få vurderet deres værker af kvalificerede censorer. 
 

Året censorer er:
- Jon Gislason, billedkunstner og har undervist på Aarhus Kunstakademi.
- Lis Bramsen, billedkunstner og undervist på Skolen for Kunst og design i Aarhus
- Lene Desmentik, skuptør og billedkunstner og leder af og underviser på Skulpturafdelingen, Århus Kunstakademi

Her er de to værker, der er valgt til udstillingen:

TRUE NORTH (2021 - Akryl, Tusch, Monotopi - på Fabriano Pittura papir - 50 x 35 cm)                                    THE BEAM (2022: Akryl, Tusch, Collage, Slagmetal - på Khadi bomuldspapir 42 x 30)

True North - Claus V. Mokvist 2021 The Beam - Claus V. Mokvist 2022

 

Fiasko...og succes!

Forventningen til weekendens kunstmesse i Tinghallen i Viborg var stor, da jeg drog af sted i fredags, med bilen fuld af nye billeder.

Men det blev en skuffelse. Stor skuffelse.

For arrangørerne i Viborg havde slet ikke styr på sit arrangement og blant andet var det kikset med ordentlig markedsføring af kunstmessen. Så forventningen om tusindvis af kunstinteresserede og besøgende i Tinghallen i Viborg, faldt fuldstændig til jorden.

Realistisk set var antallet af messegæster langt under 1.000 for hele weekenden. Det fremgår vist tydeligt af den meget tomme Tinghallen på billedet her.

 

Posetivt var det dog at jeg fik solgt et par billeder - og fik mange gode snakke og måske et par udstillingsaftaler med kunstforeninger.

Og ikke mindst: Fik hilst på en masse dygtige kunstnerkolleger fra hele landet. Der var både hyggelige gensyn og spændende nye bekendtskaber.

Og skuffelse blev hurtigt vendt til glæde da jeg vendte hjem til Rønde, sent søndag efter nedpakning og en laaaang tur hjem fra Viborg.

For da jeg åbnede min mail, lå der svar fra censurkomiteen for Mississippi 2022: Jeg har fået antaget to værker, som er med på årets censurerede udstilling hos Mississippi Kunst & Kulturhus på Thyholm, der åbner lørdag den 14. maj.

 

Så denne søndag blev fiaskoen i Viborg, vendt til succes på Thyholm. 


 

SÅ TAGER JEG TIL VIBORG

Weekenden 7. og 8. maj 2022, åbner Tinghallen Viborg ny stor kunstmesse i Midt- og Vestjylland.

Kunstmessen er Tinghallens første og her kan du opleve min kunst og andre andre værker i alle afskygninger – lige fra maleri, tegninger og skulptur til kunsthåndværk og havekunst

Arrangørerne fra Tinghallen lover at det bliver en rigtig flot messe. Jeg vil i hvertfald gøre mit for, at give dig en oplevelse.

Messen er åben lørdag og søndag fra kl. 10 – 16.

Du finder mig på stand 72 - Vi ses i Viborg


 

Fernisering på Galleri Grevelsgaard
 

Skærtorsdag den 14. april var der fernisering på min nye udstilling på Galleri Grevelsgaard i Fausing

I Foråret er jeg er udvalgt til at udstille de kommende måneder på Galleri Grevelsgaard. Udstillingen er åbnet og du kan besøge galleriet og se mine og andre værker i det smukke galleri.

Galleri Grevelsgaard er en gammel fire-længet landsbygård, med rødder helt tilbage til det 16. århundrede.

De seneste år har Brian Kaltoft og glaskunsneren Bettina Vahle nænsomt restaureret den smukke gård og har blandt andet indrettet det fine galleri kunst og kunsthåndværk - alt fra maleri, billeder og tryk til skulptur, stentøj og glaskunst 

 

Den 14. april var der fernisering for mine og fem andre kunstneres værker på galleriet.

Mange gæster lagde vejen forbi og galleriejer Brian Kaltoft Hansen bøde både kunstnere og gæster velkommen i de smukke rammer.

Galleri Grevelsgaard i Fausing er virkelig et besøg værd, når turen går mod Djursland, Mols og det østjyske ferieland.

Jeg har nu flere end 20 billeder udstillet på Galleri Grevelsgaard. 


 

Eventyrlige dage i Bogense

April bød på årets første kunstmesse for mig. Det var Eventyrlig Kunst i Bogense. Og det blev et herligt eventyr over tre dage.


 

 

 

 

 

I tre dage - fra 8. til 10. april - var jeg blandt 40 udstillere på den flotte kunstmesse EVENTYRLIG KUNST i Bogense. Det var tre skønne dage i den fine HCA Hal, som dannede den perfekte ramme for kunstmessen, der er en af Fyns største. 

Messen var meget velbesøgt. På min lille stand med +20 værker udstillet, talte jeg nærmes uafbrudt med nysgerrige besøgende, der ville høre mere om mine værker.

 

Der blev også solgt billeder - både til private samlere og kunstforeninger.

Samtidig fik aftale og indbydelse til udstillinger i kunstforeninger og kunstmesser senere på året.

Så det var i alle aspekter eventyrligt positive dage i Bogense.

 

 


 

FRA MOLS BJERGE TIL BOGENSE


8. april drager jeg med en helt stak billeder til Kunstmessen EVENTYRLIG KUNST i Bogense

Fra den seneste kunstmesse Eventyrlig Kunst i Bogense i 2019.Kunstmessen EVENTYRLIG KUNST i HCA Boxen i Bogense havde ellers meldt helt udsolgt til årets kunstmesse - den første messe i lang tid efter corona-helvedet. Men et afbud gav et hul blandt udstillerne, og med en kombination af god timing, aktiv rende-på-dørene og lidt held, fik jeg den ledige plads.

Så i dagene fra den 8. til 10. april kan du finde mig med helt egen kunst-stand på Kunstmessen EVENTYRLIG KUNST i skønne nordfynske Bogense.

Jeg har fået en lille stand på 6 kvm. som jeg har tænkt mig at udnytte den optimalt, ved at udstille mine små papirbilleder på standen.

Det er små og lette billeder, og det er min intention, at sende en bunke kunst-glade mennesker glade hjem fra messe, med et af mine værker under armen og lige ind kerne-familien. 

Der bliver dog også plads til andre af mine værker. Blandt andet en helt serie af nye billededigte samt  præsentation af det nye maleri "TID" - som netop er blevet færdiggjort, som er det sidste af af mine ialt fire Univers-billeder.

Så tag på tur....besøg det smukke Nordfyn, den hyggelige by Bogense - og gå ikke glip af Kunstmessen EVENTYRLIG KUNST.

Fra den seneste kunstmesse i 2019.

 

 

 


 

UDSTILLINGER I STØBESKEEN

Planlægningen for 2022 er i gang - men årets joker er fortsat corona

Januar er i gang og der skal planlægges udstillinger for året. Men med corona som en konstant skygge over stort set alle offentlige arrangementer, er det fortsat lidt i blive, når der skal planlægges.

Men en lille plan er ved at tegne sig - og på nuværende tidspunkt er følgende udstillinger ved at blive sat i kalnderen - hvis corona giver lov.

- Dronningens Ferieby i Grenå
- Galleri Grevelsgård  i Fausing
- Galleri Vognporten / Mariager  Museum
- Byens Hus i Mørke

 

Forhåbentlig kommer endnu flere på listen i løbet af året. Det skal jeg nok informere om i løbet af de kommende måneder, så jeg kan komme ud med mine ting, ligesom på billedet her, fra min udstilling på Galleri Sønderborg.

OPDATERING: Restriktionerne er lettet - og det er nu helt sikkert at ovennævnte udstillinger gennemføres. Jeg skal nok melde detaljer ud for det enkelte udstillinger.

Januar 2022


 

ÅRET STARTEDE MED ET FARVEL

Mit 2022 startede med en hård beslutning: Jeg har meldt mig ud af Kunstgruppen Djurs!

Årsskiftet er for mange anledning til at viske tavlen ren og starte på en helt frisk. Sådan en omgang, sendte jeg mig selv på da 2022 løb i gang.

I foråret blev jeg optaget som medlem i Kunstgruppen Djurs. Det var meget spændende og mine forventninger store. Jeg glædede mig til netværk, inspiration, udveksling af erfaringer, udstillingssamarbejder og kunstnerisk virke. Og jo, gruppen består af super dygtige, sjove og seriøse kunstnere og kunsthåndværkere fra hele Djursland. 

Men gruppen var organiseret som en forening, og jeg lod mig rive med: Bestyrelsesarbejde der med sine vedtægter, møder og planlægning, sugede min energi.

Så med alt for meget forening og alt for lidt kunst, måtte jeg sige stop og sige pænt farvel til alle de søde mennsker i Kunstgruppen Djurs. Nogen gange skal man altså bare huske at mærke efter!

Så min start på 2022 blev med en hård beslutning, et farvel og nye døre, som nu skal åbnes..

Janaur 2022


 

GLÆDELIG JUL & GODT NYTÅR

Tak for 2021

Jeg glæder mig til at male, udgive, udstille og skabe nye værker i 2022.

 

Håber i vil være med på rejsen.

 

December 2021


 

Kunst for alle

Jeg arbejder i denne tid, med en ny form for billeder - miniaturer - inspireret af mine billeddigte.

Billederne er improvisationer - og det ene billede inspirerer til det næste.

Jeg skaber her en serie af "hurtige" billeder, der har sammenhæng, men som skal stå alene. Det er små motiver, alle i samme størrelse (ca 23 X 16 cm) - mixed media - på Fabriano kvalitetspapir. Lette at håndtere, placere og indramme. 

Ikke kun billederne er små - det er prisen også: Billedkunst til absolut rimelig pris (måske næsten for rimelige - men den tager jeg på mig).

Samtidig tilbyder jeg at sætte en let udstillingsramme på billedet, så det er hurtigt og lette at placere på væggen i hjemmet, virksomheden, galleriet eller et helt andet sted.

Jeg håber, at mit nye initiativ vil give mange mennesker mulighed for at opleve glæden ved at købe kunst til sig selv eller forære rigtigt kunst, til folk, familie, venner, kærester, rivaler, kompagnoner, kunder, leverandører, gæster og mange mange flere.

Til mennesker, som enten ikke har mulighed, tradition for, eller som måske aldrig har overvejet, at få kunst på væggen. En mulighed for at opleve at kunst faktisk er en mulighed som kan bidrage til daglig glæde, eftertanke og endda et bedre liv.

Her kan alle være med: Et minatureværk koster kr. 450,-  og for kr. 100,- oven i kommer der ramme på. 

Projektet er sat i gang via min Facebook side: https://www.facebook.com/clausmok/

Du må gerne like siden og meget gerne dele mine miniatureværker, så de kommer ud i verden og skaber glæde.

December 2021


 

Her ser du de første fem værker i serien af minature-billeder:

Bakkekam, The Beach, Hjul, Sunscreen. De Syv Ben

Nyt indhold - ny opbygning

Nu har jeg droppet webshoppen!

Beslutningen om helt at droppe min webshop bunder i flere overvejelser:

For det første har der aldrig været salg i shoppen - og tror heller ikke, at det kommer. For det andet har jeg det selv lidt ambivalent med at blande præsentationen af min kunst med en "købmandsbutik".

Når det er sagt, er jeg jo også nødt til et erkende, at der skal jo altså skal sælges noget kunst. Ellers kan det her, ikke løbe rundt.

Derfor har jeg besluttet fremover helt at koncentrere mine kommercielle tiltag på sociale medier. Det er mit Galleri Mokvist på Facebook samt min side på Instagram. Her vil der fremover kommer flere kommercielle opslag og tiltag.

Her på websiden er alt principielt til salg. Jeg har tænkt mig at præsentere nye udvalgte værker, med pris. Men ellers vil jeg udelukkede vise et retrospektivt galleri, med eksempler på mine værker.

 

Alle der måtte være interesseret i at købe, udstille eller se eller høre mere om min kunst er ALTID mere velkommen til at kontakte mig.

 

November 2021

 

 


 

Fin efterårsudstilling på KGD21 i Rønde

I efterårsferien var jeg del af den flotte efterårsudstillng KGD21 som KUNSTGRUPPEN DJURS havde arrangeret.

Jeg var en del af udstilling med ni kunstnere fra kunstgruppen. Vi fyldte Kulturhotellet i Rønde med kunst - lige fra maleri og tryk til ler, digt og træskulptur.

Selv var jeg repræsenteret med 9 værker. Både maleri, men også mine nye papirbilleder og monotopier.

Overordnet fik vi lavet en usædvanlig fin udstilling, med mange gode værker. Desværre nåede udstillingen slet ikke det besøgstal den fortjente. Vi var for sent ude med markedsføring og de lokale medier, som ellers normalt gerne hjælper med omtale, svigtede fuldstændigt.

Men de besøgende vi fik, fik en god oplevelse og var glade da de gik. Og da mange af gæsterne også var købelystne, må KGD21 samlet set, betegnes som en lille - omend skjult - succes.

 

Oktober 2021


 

EFTERÅRS-UDSTILLING KGD21

Efterårsferie er lig med udstilling - i uge 42 er jeg med på KGD21 i Rønde

Kulturhotellet i Rønde danne i uge 42 (skolernes efterårsferie) ramme om årets store fællesudstilling i kunstforeningen KunstGruppen DJURS.

Jeg er en blandt ni kunstnere i gruppen som hele ugen viser værker frem på KULTURHOTELLET i Rønde. Her er både maleri, tegning, skulptur og keramik. 

KGD21 er åbent daglig fra kl.10 til 16 og kik endelig forbi. Jeg er udstillingsvagt torsdag og fredag i uge 42  - kom forbi til en kop kaffe og en kunstsnak.

 


 

    FÆLLESSKAB OG SAMARBEJDE I KUNSTGRUPPEN DJURS

10. maj var en særlig dag. Jeg er blevet optaget i kunstnersamarbejdet KUNSTGRUPPEN DJURS

I en månedstid har jeg gået spændt og ventet. Ventet på at optagelsesudvalget i Kunstgruppen Djurs skulle træde sammen og afgøre hvilke nye medlemmer der skulle optages i år.

Jeg var nemlig en af årets ansøgere - og lang historie kort: 10. maj blev jeg optaget og er nu med i samarbejdet i kunstgruppen.

Kunstgruppen Djurs er et samarbejde blandt en lang række udøvende kunstnere på Djursland. Målet er at fremme forståelsen af kunst, kunsthåndværk og kunstneriske værdier. Det sker gennem udsstillinger, foredrag, kurser, kunstnerbesøg og ekskursioner.

Personligt ser jeg samarbejdet som en gylden mulighed for at skabe samarbejde og udvikling i selskab med andre lokale kunstnere. Ligeledes vil det give nye muligheder for større udstillinger og til et bredere publikum.

Jeg ser frem til at være en aktiv deltager i kunstgruppen.

 


 

KUNSTDAG I ÆBLEHAVEN

Foråret er her og årets første udendørs kunstevent fandt sted under de blomstrende æbletræer i Kunsthuset Havely. 

Krist Himmelfartsdag var en herlig særlig dag.

Kunsthuset Havely, hvor jeg er fast udstiller. Kunsthuset afholdte sin første kunstmarkedsdag, og det blev en velbesøgt dag i den smukke æblehave på hjørnet af Århusvej og Bygaden i Følle.

Her havde jeg og flere andre kunstnere åbent værksted i haven.

Jeg rykkede mit atelier med og kunne hele dagen arbejde på mine billeder, under de blomstrende æbletræer i kunsthuset smukke have.

Foruden maleri, tryk og keramik, bød kunstmarkedet på kunsthåndværk som smykker og tekstil.

Kunstmarkedet markerede det første af flere større events, som Kunsthuset Havely har i støbeskeen. I løbet af året vil kunsthuset være omdrejningspunkt for flere kunstmarkeder, events og udstillinger.

Når de næste arrangementer er i kalenderen, lægger jeg det både her på siden og slår det op på min Facebook-side GalleriMokvist.


 

    OPTIMISME, FORÅRSLYS OG CORONA-FREMSKRIDT

Foråret er kommet, lyset glæder og med en forsigtig genåbning kan jeg igen fornemme lidt optimisme

Efter en lang, indelukket og uvis corona-vinter, er foråret nu kommet. April er i fuld gang og kom maj du søde milde.

Men lige så vigtigt er det, at vi nu så småt igen kan genåbne vores samfund - og dermed også de kulturelle aktivitetet. Og ikke mindst: Udstillinger!

Alle planer om udstillinger har været skudt i sænk - både sidste år og i år. Men nu ser det ud til at lysne, og nu tør jeg igen begynde at planlægge udstillinger.

Et par udstillinger er på plads. Kunsthuset Havely i Følle kører nu og fortsætter året ud. Borgerhuset i Mørke kommer i løbet af året (dato er endnu ikke på plads) og så er der flere projekter under opsejling.

Det er altsammen planer, som jeg fortæller mere om efterhånden som året skrider frem.

Endelig forår!


 

TRAVLT I ATELIERET

Med solen og lyset får atelieret liv igen. Og lige nu er der aktiviteten stor

Der er gang i projekter, nye ideer, motiver og planer. Jeg synes at det er svært at arbejde med maleri vintertiden: Lyset er dårligt, sindet mørkt og dagene korte.

Men de seneste uger har kalenderen lovet mere dagslys. Ideerne presser sig igen på arbejdslysten trænger sig på.

Det betyder travlhed i atelieret.

Alene i dag har jeg gang i to monotopier, færdiggørelsen af mit seneste maleri (Kredsløb - Orbit), nyt lærred slået op til næste maleri hvor ideen nu er på plads. Samtidig skal jeg lige klargøre flere billeder, der skal leveres den kommende tid.

Samtidig pusler jeg med planer om deltagelse i nye udstillinger. Det er svært at planlægge, for udstilling er en stor udfordring i denne pandemi-tid.

Corona har lukket al udstillingsaktivitet ned - og jeg tror ikke på, at det bliver til mange udstillinger i år.

Nogle planer har jeg dog: Jeg vil i år kontakte kunstforeninger, gallerier og alternative udstillingssteder. De skal have tilbud om at fremvise mine værker.

Skulle DU måske have kendskab til et sted, organisation, virksomhed eller andre, som gerne vil vise kunst frem og som har pladsen til det, så send mig gerne et tip. 

I mellemtiden arbejder jeg videre her i atelieret - og arbejder hårdt og målrettet for at omsætte mine ideer og projekter til farve, linjer og udtryk. Og får at komme ud og vise det frem for jer.

Jeg elsker at male!


 

NYT VIRTUELT GALLERI

Artportable.com er et voksende internationalt virtuelt kunstgalleri. Og jeg er med!

Har netop indgået samarbejde med den svenske kunstportal ARTPORTABLE.COM.

Sitet er et virtuelt kunstgalleri der præsenterer kunstnere fra Norden og Europa. Det er en profesionel platform, der ikke handler om salg, men præsentation af kunstnere og deres værker.

Målet er at skabe kontakt mellem kunstneren og kunstinteresserede - for eksempel kunstforeninger, samlere, udstillere og lignende

Jeg har fået en profil og håber på denne måde at komme lidt bredere ud. Og i disse corona-tider er den virtuelle udstillingsform, jo absolut en helt sikker måde at præsentere min kust i et stort forum.

Du kan besøge min profil på artportable.com her

 


 

DET NYE BILLEDE KRIBLER

Så blev et nyt billede færdigt - med erfaringer fra papirbilleder nyt overført til lærred

INSEKT.

Det er titlen på dette akryl-billede som blev færdiggjort i denne uge, Det er stort: 100 x 100 cm, og malet direkte på canvassen og derefter efterspændt på blindramme.

Det er der ikke noget specielt ved.

Men så alligevel - for mig er det specielle i dette billeder, at det er første gang jeg kaster mig ud at overføre teknikker, fra det Fabriano-papir jeg arbejder på, til direkte på lærred. Og det virker!

Derfor er dette billede lidt af en øjenåbner og et nyt skridt mod  nye teknikker på lærreder, hvor jeg nu kan arbejde i enddog meget store formater. 

Det glæder jeg mig til at arbejde videre med - og vise frem.


 

SAMARBEJDE MED LOKALT KUNSTHUS

Det er stadig lidt hemmeligt....men ganske vist.....

 

Her i 2021 indgår jeg samarbejde med Kunsthuset Havely og får permanet udstilling på det lille fine galleri.

Kunsthuset Havely er nyt galleri, med en lang historie:

For beliggende i et fint gammelt trædrejeri i Følle på Djursland, har galleriet i årevis solgt og udstillet retro, vintage og kunsthåndværk, og med trofaste kunder fra hele Østjylland.

Det seneste år har galleriet ændret fokus til salg og udstilling af kunst. Fra i år er jeg med!

Vi går for alvor i gang i slutningen af januar. Vi satser på åbning den 23. januar, men som så meget andet, er vi påvirket af corona-situationen. Så åbningen kan ændre sig.

Endnu henstår galleriet vinterlukket, og med bare, hvide vægge. Men de kommende uger fylder vi galleriet med liv og lækker kunst - blandt andet mine værker.

Hæng ud og få mere at vide. Jeg er snart klar med mere beretning og dokumentation fra mit samarbejde med Kunsthuset Havely.  


 

GALLERI SØNDERBORG - 2020

I  november og december 2020 havde jeg en flot udstilling Galleri Sønderborg.

Jeg havde 16 værker ophængt i galleriet  og med lidt udskiftning undervejs. Galleriet er et af Sønderborgs store kunstudstillinger, beliggende i Perlegade i hjertet af den smukke sønderjyske hovedstad, Sønderborg.

Her udstillede jeg og 19 andre kunstnere fra Danmark og Tyskland. Udstillingen omfattede både maleri, tryk, tegning, skulptur samt glas og keramik. 

En god og fin oplevelse, der gav god respons på mine værker - og fik skabt gode forbindelser og netværk til andre kunstnere.


 

Kunst- og Kulturhuset MISSISSIPPI - Censureret Kunstudstilling 2020

I det sene forår 2020 var det igen en stor fornøjelse at blive optaget på den årlige censurerede kunstudstilling, arrangeret af kunstforeningen Mississippi i Uglev på Thyholm.

I år i helt nye rammer, da kunstforeningen har overtaget store og lyse lokaler i det der engang var Odby Skole.

Mississippi Kunstforening Thyholm

I dag er skolen omdannet af engagerede ildsjæle til et skønt centrum for kultur, kunst og udstilling på Thyholm.

Det er 5. gang at Mississippi afholder sin årlige censurerede kunstudstilling, hvor kunstnere fra hele landet får mulighed for at få vurderet værker af kvalificerede censorer. 

I 2020 blev der indsendt 265 værker af 53 kunstnere.

En af de kunstnere der kom igennem censurens nøleøje var mig, der sammen med 28 andre kunstnere, fik værker godkendt til udstilling. Jeg fik et værk, det første af mine billeddigte, optaget på udstillingen. 

Årets censorerer bestod af tre anerkendte danske kunstnere: Det var kunstner Frode Mikkelsen, keramiker og underviser Louise Gaarmann samt billedkunstner og underviser Külli Suitso.

Mississippi Censureret Kunstudstilling 2020 blev afviklet i dagene mellem den 16. maj og 14. juni.


 


Sydjysk Kunsforening - Censureret Forårsudstilling 2020

Stolt og beæret deltog jeg her på min første censurerede kunstudstilling arrangeret af Sydjysk Kunstforening. Her var rammerne sat på Galleri 46 i Holsted.

Jeg havde tre værker med på forårsudstillingen. Værker med et par år på bagen, men værker som dog stadig var både aktuelle og repræsentative for mit arbejde. De trængte bare til at komme ud - og censorene var enige.

Censorgruppen bestod af billedkunstner Margit Enggaard Poulsen, keramiker Bibi Hansen samt kunstner og kunsthistoriker Jørgen Steinicke.

Ferniseringen fandt sted den 7. marts 2020 og udstillingen varede til den 22. marts.

Selve udstillingen blev udfordret af hele coronapandemien, som for alvor tog fat.

Men det lykkedes at gennemføre udstillingen, hvor besøgende bl.a. blev lukket ind i hold, så forsamlingsresktriktionerne var overholdt.

En fin og tilbagevendende årlig censureret udstilling arrangeret af Sydjysk Kunstforening, som arrangerer mindst fire kunstudsillinger årligt.